Her kommer omtale samt billeder fra tur med skolen til Bornholm

03-06-1966 til 08-06-1966

Fredag den 3 juni 1966.

Vi var 33 elever samt Emsholm, Lysmose, Nørebjerg med frue.

Vi startede fra Frederikshavn med toget allerede kl. 07.23. Turen med toget gik over storebelt hvor vi sejlede med "Prinsesse Bendikte".

Kl. 16.56 nåede vi København og fra 17.30 til 20.00 var vi i Tivoli. Herefter samledes vi og forlod kort tid efter Tivoli - til fods.

Foto fra Tivoli

På gåturen til båden passerede vi Storkespringvandet og Kbh. Rådhus. Herefter gik vi gennem Nyhavn, inden vi kl. ca. 22.00 gik om bord på "Hammershus".

Afgang fra København Kl. 23.55.

Under den første del af overfarten var det ikke meget vi fik sovet, vi mente det var sjovere at spille kort, det mente Emsholm absolut ikke,

da han vognede 03.30, men pyt, han sov hurtigt igen.

Lørdag den 4 juni 1966.

Ankomst til Rønne kl.06.45.

Herefter kørte vi med bus til vores faste opholdssted: Vandrehjemmet Sjøljan i Allinge.

Sjøljan Vandrehjem i Allinge

Efter morgenmaden var vi oppe at se Hammershus, Absolut et betagende syn. Efter vi havde set det meste af Hammershus, besluttede vi at gå en tur rundt om ruinen.

På denne tur passerede vi "Paddesækken", "Slotslyngen", "Mølledalen" og Paredisdalen.

Efter middag gik vi en tur om Hammeren hvor vi blandt andet så ruinerne af Salomons Kapel, det gamle fyr og en del minde sten.

Om aftnen var vi oppe i det nye fyr, som var det første fuldautomatiaske fyr i Europa. Det lyste i 6 sek. og var slukket i 6 sek.

Det kunne hvis vejret var godt ses ca. 45 km. væk.

Om aftnen var jeg og fire andre på cafeteria i Sandvig, hvor vi spillede bowling.